Hvornår vidste vi at han havde autisme?

Der gik faktisk lidt tid før vi vidste det. Storebror udviklede sig normalt efter sin korrigerede alder (det er den alder man måler børn der er født for tidligt efter, hvilket svare til terminsdatoen). Da han var 19 måneder startede han i vuggestue. Han sagde kun få ord da han startede, men var ellers bare en glad og tilfreds dreng med krudt i rumpen. Efter kort tid i vuggestuen ramte det ham. Han var overstimuleret da han kom hjem, vi mistede meget af den øjenkontakt vi havde med ham og han mistede al sprog. Ikke flere små “moar” eller “ma ma mad” når han var færdig med at spise. Han blev komplet nonverbal og vi blev virkelig bange. Det er det man i fagsprog kalder regression. En motorikkonsulent fra PPR blev indkaldt til at teste ham og han bliv scoret til at være sensorisk intolerant, hvilket ikke var så mærkeligt eftersom han var født for tidligt og præmature har tit sensoriske problemer.

Vi gik i gang med et børsteprogram, som burde hjælpe, så vi børstede og lavede ledtryk på ham 8 gange, hver dag, i 44 uger! Normalt børster man ikke så længe, men han kunne lide det, så vi fik besked på at forsætte. I starten børstede og børstede vi, men lige lidt hjalp det. Det føltes til tider som om at vores forhold smuldrede som sand mellem mine fingre og han forsvandt længere og længere ind i sig selv. Min mor blev ved med at nævne autisme, men når vi nævnte det i vuggestuen og på børneafdeling blev der sagt blankt nej, for han var for lille og han var præmatur, så det var nok bare det. Han faldt længere og længere bagud i forhold til sine jævnaldrende og da han var 2,5 fik vi lavet en observation af ham på børneafdeling hvor svaret var at han nok havde en form for atypisk autisme, men han havde i hvert fald ikke infantil autisme for det var han for velfungerende socialt til at have. Og gud hvor tog hun fejl! Det værste er nok at denne læge netop tidligere havde arbejdet i børnepsykiatrien. Og så sidder hun der og snakker om det så ensformigt. Vi har det sågar på skrift! Og det er sendt ud som grundlag for at han skulle i specielbørnehave, grundlag for at jeg kan få tabt arbejdsfortjeneste og andre ting. Men infantil autisme er ikke kun en ting, autisme kan ikke puttes ned i kasser. Autisme er flydende og foranderligt. Hvordan kunne en kvinde der i årevis havde arbejdet med at udrede børn tage så meget fejl?!

Da han var knap 3 år fik han plads i en specielbørnehave. Han kunne stadig ikke snakke og var som et barn på 1 år. Heldigvis er det en skøn børnehave og han er så glad for at være der.

Så hvornår vidste vi det? Vi vidste det jo nok lidt hen af vejen. Men det blev i hvert fald rimelig sikkert da han var omkring 2,5 at det ikke kun var fordi han var præmatur. Han havde mannerismer, han levede lidt i sin egen verden, søgte ikke socialt samvær, havde svært ved at bruge legetøj til dets rigtige formål.. Listen er lang. Vi fik ham først udredt da han var 4,5 så vi på sigt kunne sørge for at han får det rigtige skoletilbud når han skal starte til sommer.

Mange forældre til børn med autisme kan tit sige præcis hvornår de så en ændring. Det kan jeg ikke. Jeg så ikke den ændring for jeg var optaget af noget andet, nemlig det at han var præmatur. Jeg gik inderlig i mit hjerte og håbede på at det en dag ville vende, at han nok skulle komme efter det. Det gjorde det bare ikke. I stedet kunne jeg se min søn svinde mere og mere ind og miste meget af det der gjorde ham til ham. I dag går det bedre, han snakker dog stadig ikke og hans autisme bliver mere og mere udtalt. Men vi kæmper for ham. Kæmper for at hjælpe ham med at få så godt og indholdsrigt et liv han kan.

Tak for at læse med. Du må endelig stille spørgsmål hvis der er noget du vil have uddybet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen